Rodzonen

Att anlägga en torr rotzon

En tør rodzone er mere effektiv og enklere og billigere at anlægge end traditionelle nedsivningsanlæg. Og så er den lettere at tilpasse til miljøet.

Rotzonssystem

Klicka här eller på bilden för förstoring (håll därefter muspekaren över bilden och klicka på förstoringssymbolen som dyker upp!)

 

Opbygning af en tør rodzone


Rodzone området skal i størst muligt omfang efterlades uberørt, og man graver udelukkende der hvor slangen og den omgivende ”leca-strømpe”skal transportere og fordele overskudsvandet. Man arbejder skånsomt fordi det næsten er umuligt at genskabe miljøet i en ødelagt markprofil. Idéen er at skabe en levende jord hvor rødder og jordens smådyr aktivt omsætter frigivne vækstnæringsemner.

Slang nergrävd i rotzon

Underst i rodzonen lægges en tæt dug for at forhindre at ubehandlet vand siver direkte ned i jorden. Ovenpå dugen fyldes ca. 10 cm af den opgravede jord for at få et sugende underlag. Derefter lægges geotextil ud, og der lægges netsække med leca ud i hele renden. Ovenpå leca-sækkene lægges slangen og geotextilen lukkes så den danner en lukket leca-strømpe.

Leca-kuglerne giver samlet en meget stor overflade der sammen med porøsiteten giver et luftigt miljø der er perfekt for mikroorganismerne. Dette miljø gør at de små iltforbrugende partikler, som måles som BOD7, hurtigt forsvinder. Geotextilen forhindrer at lecaen blandes med jorden.

Dimensionering

For at behandle overskudsvandet fra komposten anbefales 15 m siveslange. Den aktive rodzone regnes som 1 m på hver side af slangen. 15 m siveslange giver altså 30 m2 rodzone. Hvis man også skal nedsive det grå spildevand (vandet fra andre afløb end toilet), kan man anlægge en seperat rodzone til dette. Denne laves længere, ca. 25 m, idet den skal optage en større mængde vand. Hvis jordbunden er leret eller mindre egnet til nedsivning, kan en rodzone til gråt spildevand forsynes med udløb f.eks. til en sø eller havedam for at undgå mætning og iltmangel i jorden, hvorved små organiske partikler ikke nedbrydes uden at der opstår dårlig lugt.

Forslag til beplantning

Vækstlaget kan være græs, Pil, hækplanter, eksisterende træer etc. Forsøg ved SLU (Sveriges Lantbruksuniversitet) viser at Stakløs Hejre (Bromopsis inermis), rørgræs (Baldingera arundinacea) og Eng Rævehale (A. pratensis L. var. alpestris Wahlenb. ) er temmelig ligeværdige når det gælder næringsoptagelse. Eng Rævehalens vækst starter dog tidligere på foråret, og giver dermed en længere vækstsæson.

Effektiviteten i en rodzone beror kun mindre på selve væksten ovenpå rodzonen. Den fungerer derfor også når væksterne er mindre aktive. En rodzone forventes at blive bedre med stigende alder i modsætning til traditionelle nedsivningsanlæg.
Vækstlaget gør anlægget mindre frostfølsomt. Om sommeren er det sandsynligvis alt vandet der optages i rodzonen, især hvis der er træer i nærheden. Når den tørre rodzone er tilplantet er den ikke synlig, og den kan tilpasses områdets topografi med sten og træer.

Her kan du se mere om forskning i rodzoner!

Analyser

De første analyser på demo-anlæggets (Östra Sallerup i Sverige) er nu klar. Rodzonen har været anvendt i 1½ år af 2 permanent boende personer. Prøverne er taget på jorden og i vækstlaget (skvalderkål) den 22. september 2008, dels midt i den aktive rodzone lige over spredeslangen (”prøve 0”) og 2 m udenfor den aktive rodzone (”prøve 2”).

Analyse % tørstof Vækstprøve i rodzone Vækstprøve 2m udenfor rodzone
Kvælstof 3,9 3,1
Fosfor  0,33 0,54

Tabel 1. Indhold af kvælstof og fosfor i skvalderkål i og udenfor rodzonen. Orginalrapport kan hentes her (PDF)!

Analyse mg/100g Jordprøve i rodzonen Jordprøve 2m udenfor rodzonen
Ammoniumkvælstof   0,251 3,096
Nitratkvælstof  2,117 0,457
Totalkvælstof Dumas   180 220
Fosfor letopløselig  5,4 6,7
Totalfosfor 63 73

Tabel 2. Indhold af kvælstof og fosfor i jord i 25 cm dybde i og udenfor rodzonen. Orginalrapport i rodzone og udenfor rodzone kan hentes her (PDF)!

Der findes endnu ingen signifikante forskelle i totalkvælstof og totalfosfor i og udenfor rodzonen. Indholdet af letopløselig fosfor er 4-6 gange lavere end det som anbefales på en velgødet mark. Det er endnu for tidligt at tolke resultatet definitivt, men det lader til at der opstår en vis fosformangel for væksterne i selve rodzonen. Rodzonen ligger også tæt på store træer som kan tænkes at optage en del kvælstof og fosfor.

Kontakt

Adress:
Sandkroksvägen 11
290 34 Fjälkinge

Mobil: 0705344811

E-post: info@bioglobe.se